Livet som pingvin i København

En blog om pingviner, nuttede ting og dagligdagen

Nov 19

Selvfremstilling på de sociale medier.

I toget på vej til RUC læser jeg ugens Twitologi og ser et billede af et FB-offer hentet af en mand. Tilbuddet indeholder rabat på 2 analdildoer. Billedet er naturligvis manipuleret, men stadigvæk ganske god humor.

Selvom vi måske ikke kommer dertil hvor hentede tilbud på analdildoer bliver hverdag i vores FB-newsfeed satte det alligevel mine tanker i gang (og nej, ikke i den retning).
Kunne man forestille sig at vi som brugere af de sociale medier bliver langt mindre tabubelagt i fremtiden? I går så jeg et billede på Facebook fra en bekendt der søndag aften sad og så porno på storskærm med en ven. Temmelig aggressivt og naturligvis også i strid med Facebook guidelines, men ikke desto mindre tankevækkende hvis vi begynder at se generationer der i høj grad gør op med tabuer via deres digitale-selvfremstilling.

Det ledte mig til en tanke om et samfund der i fremtiden i stedet for at være forskrækket for hvad man skriver på de sociale medier, kan anvende det selvsamme medie til at tale om ting der kan være svære at få sagt i virkeligheden? Vi er jo allerede temmelig gode til at sende svinere og debattere på et meget lavt på internettet, så gad vide om vi også kan lære at åbne op?
Jeg var på det her tidspunkt nået til Høje Taastrup st. på min vej til RUC og kunne ikke lade være med at spørge mig selv om sociale medier i høj grad også kan være med til at bryde tabuer, skabe dialog eller opmærksomhed på emner der normalt er svære at tale om?
I mit arbejde som community manager for Udenrigsministeriets projekt “Ambassadors for Dialogue” arbejdede vi meget med dialog og fællesskaber for unge på tværs af kulturer, religioner og landegrænser. I forlængelse af de “rigtige” dialog-workshops som blev afholdt på universiteter og gymnasier i Danmark og Mellemøsten fortsatte dialogen på de sociale medier. Der blev med success nedbrudt og talt om fordomme, holdninger og meninger, og meget personlige fortællinger, værdier og følelser blev delt og talt om. Ligeledes galdt det med personlige fortællinger om alt fra hverdagens stress til problemer i hjemmet eller med kæresten.

I sociologien taler man ofte om narcissismen der hersker i det senmoderne samfund. Dette manifesteres via vores sociale profiler på FB, Twitter, Instagram, G+ osv. Her fremstiller vi et finpudset digitalt billede af os selv som vi ønsker andre skal se det. Vores digitale profiler er vores brand og vores image. 

Der er ingen tvivl om at 99% af os udøver selvcensur eller overvejer hvad vi lægger ud på Facebook og hvordan vi fremstår pga. det, men jeg kan ikke undgå at tænke på hvad fremtiden bringer. Samtidig kom spørgsmålet “Hvad hvis vi ikke havde det filter?” til mig. Tanken var dog foruroligende.
Vi aner ikke hvad vi skal med de sociale medier endnu
Den generelle offentligheds kendskab og brug af sociale medier tog fart for mindre end 5 år siden. Hvis vi ser det ud fra hvor længe andre kommunikationsformer var om at udvikle sig er det gået vanvittig hurtigt. Måske endda for hurtigt? Da Graham Bell opfandt telefonen mente han at den skulle bruges til at folk kunne lytte til taler fra politikere og andre kloge hoveder uden at være der selv!

Inden for politologien taler man om globalisering, knagefællesskaber, et stigende demokratiseret samfund og et paradigme skift indenfor agendasetting. Sociale medier har vendt pyramiden fra top-down til bottom-up og har givet mikromedier og personlige profiler et helt andet talerør end tidligere.

Men hvordan hænger de to videnskabelige paradigmer sammen? Hvordan kan de overhovedet eksistere side om side?
På den ene side skaber sociale medier narcissistisk, selvfremstillende individer med minimal koncentrationsevne der udelukkende er ude på at fremstå bedre, sejere og sundere end sidemanden.

På den anden side skaber det et mere åbent, dialogisk, bottom-up samfund hvor almindelige mennesker har en stemme der kan blive hørt på lige fod med de andre. Det har fået skylden for at hjælpe med at vælte diktatorer i det arabiske forår, mobiliseret massiv støtte til diverse formål og indsamlinger samt bundet vores verden sammen på en måde vi kun kunne drømme om for 10 år siden. Vi er lige nu i starten af en ny tidsalder. Nogen omtaler det som det digitale-samfund, andre den tredje industrielle revolution og nogen mener vi er på vej til en planetær niveau 1 civilisation.

Ovenstående tegner et billede af at vi er midt i stormens øje og at det er utrolig svært at drage konklusioner eller plausible udfald af hvad sociale medier gør ved vores samfund. En ting er dog sikkert. Sociale medier er kommet for at blive og det kommer til at vende op og ned på alle dele af vores samfund.
Spænd selen!